Retur & Ombytning

14 dages fortrydelsesret
Når du handler på nettet og hos Clairewoman.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnerer varen til os.
Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.
På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret. Vi giver besked i ordrebekræftelsen, hvis der er varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder, fx på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan benytte den vedlagte returseddel, hvis du ønsker at fortryde dit køb.

Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:
Claire Group A/S
Marsvej 6-10
7430 Ikast

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Ønsker du at returnere en vare, er der vedlagt en fragtfri returlabel sammen med din ordre.

VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Dokumentation for dit køb samt returformular
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returseddel.

Tilbagebetaling
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis:
Varens værdi er forringet, fordi du reelt har taget varen i brug. Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den. Du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor "rimelig tid"
Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til: support@claire.dk eller telefonisk på 97 15 31 22.
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal returneres til:
Claire Group A/S
Marsvej 6-10
7430 Ikast

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores returseddel. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track 'n trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.